Der er ikke ligefrem en mangel på råd, vejledning og guides, hvis du ønsker at få inspiration og gåpåmod til at påbegynde din træning allerede i dag. Det betyder derfor også, at der ikke findes et entydigt og definerbart svar på, hvordan man får motivation til træning. Omvendt kan du glæde dig over, at der findes et væld af metoder til at udvikle den rette attitude. Det gælder om at gå helhjertet ind i sit træningsprojekt og yde den absolut bedste indsats. Alt andet dur ganske enkelt ikke, da sjusk og overspringshandlinger alt for ofte sætter en stopper får motivationen og de dertilhørende gode resultater. Ydermere skal du forberede dig på en længevarende proces, hvis du ønsker at ændre din form, fysik, styrke eller kondition.

Læs også: Få motivation igennem dine træningsbilleder

Hvordan man får motivation til træning på den korte bane

De fleste har relativt nemt ved at komme i gang med deres træning på den korte bane. Den første gang, du skal ud af døren for at løbe en tur eller tage et smut i træningscentret er nemlig ikke så uoverskuelig. Det er dog en hel del sværere den efterfølgende dag, hvor både krop og sjæl fortsat er udmattet. Du skal således på forhånd helst have lagt en decideret form for strategi. Om end det er nødvendigt at være yderst dedikeret, skal du trods alt fortsat være i stand til at få hverdagen til at hænge sammen. Start derfor med at lægge et skema, som du med garanti har mulighed for at overholde. Uanset om du træner for at opbygge større muskler, få en bedre kondition eller noget helt tredje er dette et uundværligt hjælpemiddel til at opnå motivation. Lav dit eget program eller få hjælp allerede i dag.

Hvordan man får motivation til træning på længere sigt

Når det kommer til at bibeholde motivation på den længere bane, falder alt for mange i fælden. De mister fokusset, finder på dårlige undskyldninger eller går helt ned med flaget. Dette er en skam, da ethvert menneske sagtens kan opretholde et træningsprogram, selvom hverdagen er krævende og udmattende. Det er blot vigtigt, at du følger et program, der imødekommer dine egne personlige behov og præferencer. Du skal til enhver tid også have overskud til at leve dit normale liv. Men hvordan bevarer man en tilstrækkelig mængde motivation til at forsætte sin træning uden at stoppe? Der findes mange svar på dette spørgsmål, men du kan altid gøre en positiv forskel ved at holde øje med dine fremskridt. Hvis du for eksempel bænkpresser 50 kg i december måned, kan du måske forsøge at nå 55 kg eller 60 kg i starten af det nye år. Fremskridt er nøglen til motivation.