Vin er en dejlig drikkevare. Det kan langt de fleste hvis blive enige om, og det er da også på det nærmeste blevet danskernes nationaldrik når det skal være lidt finere end den klassiske øl som også ganske ofte lander på bordet. Vi drikker vin når vi skal have gæster, når vi fejrer noget, når vi spiser en god bøf, eller når vi fejrer at det er fredag og fyraften i familiens eller gode venners skød. Der bliver altså hevet rigtigt mange flasker vin ned af hylderne på supermarkeder og vinhandlere landet over, og det er kun godt, for vin er lig med kvalitet, gode samtaler, god mad og godt selskab.

Mange mennesker har en tendens til at være konservative når det kommer til vin

God vin kan også være en labyrint at navigere rundt i; er man ikke ekspert eller kender kan man let komme til at købe den forkerte slags vin til ens mad, eller bare noget som ikke passer til ens præferencer og smagsløg. Derfor har mange mennesker en tendens til, at når de først finder en god hvidvin eller rødvin som de kan lide, så køber de den igen og igen fordi de ved at de her er sikre på at blive tilfredse. Desuden er der også en tendens til at man vælger vine fra de ”klassiske” vinlande, nemlig Frankrig, Italien og Spanien. Men er man en gang imellem modig og tør prøve noget man ikke kender, så kan et besøg i en vinhandel virkelig vise sig at være en gevinst.

I en vinhandel kan man få kyndig vejledning til den bedste vin

For selvom man måske ikke selv tør kaste sig ud i nye og eksotiske varianter inden for den højtelskede alkohol, så kan man med vejledning fra en ægte professionel komme ganske langt. En vinhandler vil måske kunne føre en til nye geografiske områder og åbne ens øjne for vin fra lande som Chile, Tyskland, Australien eller Argentina. Han eller hun vil samtidig kunne forklare, hvordan nogle vine kun smager dårligt fordi de kombineres med den forkerte mad, og faktisk kan smage himmelsk når man kombinerer dem med de helt rigtige smage.

Efter et besøg i en vinhandel vil man dermed have små eventyr på flaske med hjem som man kan imponere familie og venner med – og man er i hvert fald sikker på ikke at komme til at kede sig. Der er måske ikke helt så mange vinhandlere rundt omkring som der er supermarkeder, men det er helt sikkert turen værd at køre lidt længere end man plejer for virkelig at få de gode vine med sig hjem. At køre til Rønde eller andre mindre byer for at finde den bedste vinhandler er på ingen måde spild af tid, det er tværtimod et tegn på at man går op i kvalitet og ønsker at større forretninger som dyrker det gode i råvarerne og leverer god kundeservice.